Snus kan hjælpe folkesundhed
Snus tobak giver hverken mund- eller lungekræft viser en ny undersøgelse.
Det videnskabelige tidsskrift 'The Lancet' fra Australien konkluderer i en ny undersøgelse , som bliver offentliggjort i næste nummer, at Snus tobak hverken kan give mund- eller lungekræft viser en ny undersøgelse.
Forskerne sammenligner blandt andet snus-brugere med folk, som aldrig har røget eller 'snuset' tobak, og snuserne har ikke forhøjet risiko for hverken mund- eller lungekræft. Til gengæld er risikoen for kræft i bugspytkirtlen fordoblet. Hvis man ryger, er risikoen endnu højere.
Politikerne må tage ansvar for snus området
Forskerne skriver, at nuværende rygere, som skifter til snus i stedet for at fortsætte rygningen, kan forbedre deres helbred betydeligt.
Derfor opfordrer forfatterne bag undersøgelsen til at lempe eller ophæve nuværende restriktioner på snus. Det vil have en positiv effekt på sundheden frem for en negativ, skriver de.
I EU har det siden 1992 været forbudt at sælge snus i portionsposer. Sverige fik dog lov til at blive fritaget fra forbuddet, da landet blev medlem af unionen i 1995. EU-forbuddet gælder ikke løst snus.